Ja, du ER fotogen – lad mig forklare dig hvordan

Om at være fotogen eller ikke fotogen

Er du en af dem der tænker (højt) at du ikke er fotogen?

I 99% af de snakke jeg har med venner, bekendte, familie og kunder, kommer emnet "det at være fotogen" på bordet.

Jeg er altid nysgerrig på at høre om, hvordan begrebet bliver opfattet og omtalt. Og så er jeg meget optaget af, hvad der ligger bag, når jeg møder mennesker, der ikke mener de er fotogene og derfor sjældent bryder sig om at stå foran et kamera.

Jeg elsker at fotografere kvinder ( i alle former, størrelser og aldre). Når jeg kigger på mine kunder, ser jeg altid de personlige og særlige træk, som lige præcis den enkelte kvinde har.

Det kan være de elegante, feminine, stærke, varme, nærværende, sårbare eller omsorgsfulde træk, udtryk og udstråling.

Jeg elsker også den personlige kontakt - der er mellem mig som fotograf og den jeg fotografere - under en fotosession. Der er ro, fokus, samarbejde og koncentration men også tid og rum til sjov og gode spontane grine-ture.

Jeg har ét mål som portrætfotograf - og det er at opleve, se og mærke en kvinde blive glad og stolt, når hun ser et portrætfoto af sig selv. Når hun ser det jeg ser og andre rundt omkring hende, ser - det er i de øjeblikke jeg føler jeg lykkes og lever i mit arbejde.

At være fotogen er ikke en evne du enten har eller ikke har !

Af de kvinder jeg fotograferer, hører jeg nok 7 ud af 10 kvinder fortælle mig "Jeg er ikke fotogen, Nu må vi se hvad du kan få ud af mig". "Jeg ser altid forfærdelig ud på billeder",  "Ingen kan tage gode billeder af mig", "det er ikke fotografen der er noget i vejen med, det er mig".

Det er min uforbeholdne mening at det er HELT forkert !

Når jeg møder kvinder, som har et udtalt ubehag i nærheden af et kamera, stikker det i mit hjerte. Når nu jeg kan se, hvor smukke de er og jeg ved hvor nemt, jeg kan få dem til at se godt ud på et billede, hvis altså de turde lade mig fotografere dem.

Så derfor måtte det her (meget lange) indlæg blive det første på denne nye blog.

For nu er nok, nok om den fotogen-overbevisning så mange kvinder har!

Hvis du er en af dem, der mener du ikke er fotogen, så læs med her og lad mig overbevise dig om det modsatte, eller ihvertfald rykke ved din overbevisning. Og næste gang du hører nogen sige, at de ikke er fotogene, så send dem det her indlæg.

Lad mig starte med at slå det helt fast, DU ER FOTOGEN !

Er du en af dem, der siger til dig selv, at du ikke er fotogen, fordi du sjældent synes du ser godt ud på billeder. Så er det fordi du ligger noget andet i ordet fotogen, end det, det rent faktisk betyder.

Så lad mig lige starte med at forklare dig det.

Ifølge ordbogen er definitionen på "fotogen": "at være egnet til at blive fotograferet, især på grund af visuel appel".  Eller en anden definition jeg fandt: "som er let at fotografere med et heldigt resultat"

Som portrætfotograf kigger jeg indgående, på de kvinder jeg skal fotografere. Jeg scanner, undersøger og ser - alle de personlige og unikke træk - man kan sige jeg kigger efter den "visuelle appel".

Den - den visuelle appel - kommer frem på forskellig vis, med forskellige "ansigter" i løbet af en fotosession. Jeg ser den dog allerede når hun træder ind ad døren og den bliver stærkere og træder mere i karakter, efter en professionel styling.

Jeg har endnu ikke stået overfor en kvinde der ikke har det. Jeg har også til gode at opleve, at jeg ikke kan fotografere en kvinde "med et heldigt resultat".

Om du ser godt ud på billeder - eller med andre ord er fotogen - handler nemlig ikke om dig der skal fotograferes, men om den fotograf der skal fotografere dig.

Sidder du fast i en "jeg er ikke fotogen" spiral? 

Kender du det? Du ser et dårligt billede af dig selv og så (sikkert ubevidst) tænker du "jeg er ikke særlig pæn" og det prikker måske endda også lidt i dit selvværd. Det er de dårlige billeder, der får dig til at tænke om dig selv, at du ikke er fotogen. Næste gang du kommer forbi et kamera, er du nervøs for flere dårlige billeder, og du føler dig ikke godt tilpas foran linsen.

Du er endt i en spiral af selvopfyldende frygt for flere dårlige billeder, og du føler dig dårligt tilpas hvergang du skal foran et kamera.

Med andre ord, det er selvforstærkende og du bliver ved med at opleve billeder af dig ikke er heldige, særligt fordi du føler dig utilpas.

Så hvad er det så, når jeg siger du ER fotogen, selvom du ikke selv mener det? Det vil jeg rigtig gerne forklare dig.

Fakta om det at se godt ud på et portrætfoto (eller på billeder i al almindelighed)

Når du har besluttet dig for at du ikke er fotogen, fordi de billeder du ser af dig selv ikke "har et heldigt resultat" eller du ikke synes du har "visuel appel", så handler det ikke om dig, men i hovedtræk om:

  • Lyset falder forkert. Det giver skygger der former ansigtet forkert eller fremhæver linier du ikke bryder dig om
  • En uheldig kamera vinkel. Vinklen på kameraet har betydning for hvordan kroppens proportioner vises og man kan synes man ser uheldig ud
  • Hvordan din krop er poseret på billedet. Hvordan man sidder, står, ligger, hvordan ansigtet, hænder osv er placeret i forhold til kroppen, har meget stor indflydelse på hvordan man ser ud på et billede.
  • Dit ansigts udtryk og kropsprog. Øjne og mund (sammen med kropssproget) er det der definere hvilket udtryk man signalerer i et billede. Det er her fotografen skal fange dig og din personlighed og det kræver at du føler dig tilpas og kan slappe af.
  • Og så er der lige det ydre, tøj, hår og makeup. Det rigtige tøj, der klæder dig, fremhæver dine træk og ikke mindst en god styling, kan gøre den helt store forskel på hvordan du ser dig selv på et billede - det er prikken over i'et og det der giver dig og din personlighed, "wauw" effekten.

..og så er der det helt afgørende. Det der får dig til at skinne igennem på et portrætfoto.

Som professionel fotograf kender jeg selvfølgelig den tekniske del med lys, posering, kameravinkel osv, og de ting gør helt klart noget for det kunstneriske udtryk i et billede. Men et portrætbillede bliver ikke unikt og smuk, hvis ikke der er "nerve", følelser og nærvær, at spore i ansigtsudtryk og kropssprog.

Lige præcis den del, handler om den kontakt der er mellem fotograf og den der bliver fotograferet. Og det er fotografens ansvar at skabe det"rum" hvor modellen kan slappe af og koncentere sig om fotografens guidance - det er her, der opstår den magi, der gør et portræt smukt og helt unikt.

Derfor er det en vigtig beslutning, hvem du vælger som din fotograf, fordi fotografen er den afgørende faktor for at skabe de gode billeder og præsentere din personlighed på et portrætfoto.

Har jeg fået rykket lidt ved din overbevisning, om hvorvidt du faktisk er fotogen? Det håber jeg.

Hvis du stadig mener at lige præcis du, er helt umulig på et fotografi, så lad mig vise dig det modsatte. Jeg vil udfordre dig til at booke en fotosession hos mig. OG jeg vil godt love dig, at jeg kan tage et billede af dig, som du vil elske og være stolt af.

Hvis det vitterlig skulle være sådan at det kan jeg ikke - jamen så skal du ikke betale en krone for sessionen, og du får dine penge tilbage.

Kærlige hilsner

Jette Schrum

..fra Instagram

Vil du have et tip, når der er nyt på bloggen? Tilmeld dig herunder og bare rolig, du bliver ikke spammet med mails.

Please enter your name.
Please enter a valid email address.
Something went wrong. Please check your entries and try again.

Hej, jeg hedder Jette og er fotografen bag Jette Schrum Fotografi. Jeg vil allerhelst fortælle i billeder, men indimellem er der nogle emner der trænger sig på og som må ud med (nogle gange en hel del) ord.

Måske kan jeg inspirere dig, prikke lidt til dig og den måde du tænker om dig selv eller dine overbevisninger om dig selv. Og så vil jeg selvfølgelig også gerne vise dig en masse skønne billeder, af fantastiske smukke (og helt almindelige) kvinder.

We all got it, også dig - hvis nu du skulle være i tvivl :o)

 

Top